Kvartalet vil ikke lukke
De fire ting der blokerer en lukning, og hvad du gør ved hver af dem.
Åbn Moms-eksport i appenEt kvartal lukker kun når tallene hænger sammen. Gør de ikke det, skriver siden præcis hvorfor. Der er fire mulige årsager, og de har hver sin løsning.
Ubekræftede bilag (kladder) i perioden. Et bilag skrives i to trin: det oprettes, og så bekræftes det. Ryger forbindelsen imellem de to, står der en kladde tilbage. Åbn Salg eller Køb, find linjen der står som Kladde, og vælg Bekræft eller Annullér. Så er den væk.
Et afregningsbilag mangler sælgers underskrift. Køber du af en privatperson, skal vedkommende skrive under. Mangler underskriften, tæller bilaget ikke som fuldt dokumenteret. Siden nævner bilagsnummeret, så du kan finde det.
Hul i AB- eller SA-serien uden annulleret bilag. Numrene skal være hulfri. Et annulleret bilag beholder sit nummer, så et annulleret salg giver aldrig et hul. Et hul uden et annulleret bilag betyder at noget er gået galt, og det skal ses efter.
Margin-momsen stemmer ikke. Den moms der er regnet på de enkelte salg summer ikke til kvartalets total. Siden viser begge tal, så forskellen kan spores.
Læs også
Løste det ikke problemet? Skriv til os fra Support inde i appen, så kan vi se hvilken stand det handler om.